At have et velfungerende medarbejderteam kræver en løbende opmærksomhed både på de enkelte medarbejdere, men også på teamets samlede udviklingsbehov.
I organisationer sker der løbende forandringer, som påvirker de enkelte teams fx gennem større organisationsforandringer, ændringer i arbejdsopgaver, nye samarbejdsflader, nyansatte medarbejdere som skal onboardes mv.
Det kan give anledning til, at man i teamet får brug for eksempelvis at genbesøge teamets rollefordeling, styrke kendskabet til teamets og teammedlemmernes samlede ”historie”, genoverveje teamets måder at mødes på eller klarlægge teamets typemæssige styrker og svagheder.